Hvis du skal igang med, at bygge med jordskruer for første gang, så har du sikkert en række afklarende spørgsmål.

Det handler om, hvad du skal bygge ifht. belastning i tryk, træk og opdrift. Det skal parres med jordens beskaffenhed.


Følgende tommelfingerregler kan bruges:

500-1000 mm: til terrasse.*

1000 mm: til skurbyggeri. *

1200 mm - : til carport, gulv m.m* 

1400 mm -: anneks, kolinihavehuse, værksted, vindfølsomme emner.* 

ø76 x 1200 mm: Anneks, små bygninger på plan jord eller gulv i hus.*

ø76 x 1600 mm: Træhus byggeri*.


Hvis jorden er meget hård allerede i det øverste jordlag, så kan man ofte bruge en kortere skrue. Ofte er der muld i det øverste jordlag, hvilket er godt til græsplæne, men ikke til et fundament. Jorden skal derfor undersøges nærmere. Det kan ske ved en geotekniske undersøgelse, hvor måleudstyr og prøveboringer fastlægger, hvor bæredygtig jord findes på grunden. En lavpraktisk tilgang til det samme emne er, at grave eller bruge pælebor for, at undersøge jordens sammensætning. En anden lavpraktisk tilgang er, at banke en tynd lægte i jorden med en muggert. Når der rammes et hårdt underlag eller lægten trods flere hårde slag ikke rykker på sig, så kunne det indikere en dybde, som var egnet til jordskruen. Mål dybden og tillæg minimum 15 cm ekstra til den del af skruen, som skal være over terræn.


Trækprøver på den tiltænkte jordskrue i det ønskede byggefelt giver meget konkrete data til dokumentation. Løsningen er tilmed billig!

Fremfor, at skulle meget dybt med meget store skruer, så hælder vi mere til flere skruer med kortere afstand til hinanden. En god tommelfingerregel er, at placere skruer med 1,5 m afstand til hinanden eller omregnet 1 jordskrue per 3 m2. Skeptikere vil hævde, at dette er dyrere, men realiteten er omvendt. Sammenlign gerne de to scenarier blandt flere udbydere.


* tommelfingerreglerne er retningsgivende og vil variere efter de konkrete omstændigheder.