Når du bygger på jordskruer, er selve skruefundamentet halvdelen af løsningen. Den anden halvdel er montering på beslag eller jordskruehoved: det er her, konstruktionen bliver låst fast, justeret i vater og gjort stabil mod vrid og sidekræfter. Og det er her, valget mellem firkantet hoved eller sekskantet hoved kommer ind i billedet.

M16 er typisk den gevind størrelse, som er i centeret af jordskruen, når der skal vælges beslag. Du vil gerne have en robust forbindelse til stolper, bjælker, skure, carporte, terrasser og småbyggeri, hvor der kommer både lodret last og bevægelse fra vind og brug. Det sekskantede hoved, har allerede seks stk ø11 huller, som kan bruges til direkte montering, hvorved beslag kan spares væk.

Beslag eller jordskruehoved?

U-beslag, vinkler og montageplader bruges til montering af tømmer eller metalemner til jordskruen. “M” angiver gevinddiameteren i millimeter. M12 har 12 mm gevind, M16 har 16 mm osv. Ø11 huller betyder, at der kan bruges bolte eller skruer op til 10 mm i diameter. I praksis betyder det:

  • Et centerhul med M12 og M16 kan bruges til gevindstang, men også til boltning af beslag.
  • Jo større emne jo større beslag.
  • Centerhuler sidder på toppen af jordskruen og bruges oppe fra.
  • Ø11 huller i toppladen betyder, at der kan boltes noget igennem jordskruehovedet eller fæstnes op i emnet nedefra f.eks. med franske skruer.
  • Beslag er en ekstra udgift og skruehovedernes eksisterende huller er en effektiviseringsgevinst.

Samtidig handler valget også om kompatibilitet. Beslag skal passe til jordskruens gevind, og jordskruer ses typisk med firkantet eller sekskantet skruehoved, afhængigt af system og montageværktøj. Når du holder dig til ét gevindsystem i hele projektet, går montage og efterjustering hurtigere. Firkantede skruehoveder kan skjules under konstruktionen og sekskantede hoveder kan i nogen tilfælde være delvist synlige.

Typiske beslag til jordskruer med M16 gevind

M16-beslag bruges ofte som “overgangen” mellem jordskrue og træ eller stål. De mest almindelige varianter er designet til enten stolper (lodret træ) eller bjælker/strøer (vandret træ). Valget afhænger af, hvordan du vil føre lasterne ned i fundamentet, og hvordan du ønsker at kunne justere undervejs.

Et U-beslag (også kaldet stolpebeslag) omslutter stolpen på to sider og giver god sidefastholdelse og kan ofte stabiliseres yderligere med gennemgående bolte.. En topplade eller flad plade er enkel, men kræver typisk, at du selv sikrer mod vrid med andre beslag i konstruktionen f.eks fire bolte på en carport fod. Justerbarhed er en mulighed i alle beslag i vores system, idet de er forsynet med et spor som kan forskydes. Det giver mulighed for at fin justering til siden, når underlaget varierer, eller når du vil en samling.

Beslag vælges ofte i situationer med lodrette emner:

  • Pergola.
  • Terrasse med bærende bjælker
  • Skur og redskabsrum
  • Carport og let overdækning
  • Stolper til hegn
  • Udendørs trapper og reposer

Justerbare beslag: når millimeter betyder noget

På papir ser mange projekter simple ud. I virkeligheden er det godt at have noget fleksibilitet. Træ er ikke altid 100 procent lige. Justerbare beslag gør det muligt at “indbygge” en tolerance, så du ikke skal kompensere med kiler, ekstra lægter eller opklodsning. Større skruehoveder giver mere anlægsflade.

Det er især relevant ved lange spænd og store flader, hvor små afvigelser bliver synlige og større over en længere strækning. En terrasse, der falder bare få millimeter pr. meter, kan føles skæv at gå på.

Gevindstænger med påsat beslag kan give fleksibiltet både i højde og sidevejs. Dog skal man have for øje, at konstruktionen skal være stiv så kræfterne ledes lige ned igennem konstruktionen. Brug løsningen når:

  • Pladsmangel.
  • Ujævnt underlag: du kan nivellere konstruktionen uden at ændre jordskrueplaceringerne
  • Præcis højde ved dørtrin: du kan ramme overkant, så døre og trin passer uden specialtilpasning
  • Efterjustering: du kan rette små sætninger eller tolerancer, når konstruktionen er belastet første gang
  • Gentagelser i samme højde: du kan få alle stolper til at stå ens, selv om skruefundamenterne ikke ender i præcis samme dybde

Sådan vælger du mellem beslag eller skruehoved i praksis

Der findes ikke ét rigtigt svar, men der findes et valg, der passer til din konstruktion. Hvis du bygger noget let, lavt og uden nævneværdige sidekræfter, så kan beslag være tilstrækkeligt. Hvis du bygger noget, der skal føles “som støbt”, eller hvor der er stolper, tagflade, rækværk eller store bjælker, så kan tømmer der sidder indvendigt i en jordskrue være en løsning. Se f.eks. jsø11476/900

Er tømmeret tilgengæld horisontalt også kaldet en "rem", så giver større skruehoveder med mulighed for direkte montering mere mening. Både økonomisk og praktisk. Se NFA serien.

En anden tommelfingerregel er at se på konstruktionens geometri. Høje stolper giver større moment i bunden ved vindtryk, og det belaster samlingen mere end en lav konstruktion. Også hjørner, samlinger og steder med afstivning kan have gavn af en mere stiv gevindforbindelse.

Materialevalg spiller også ind. Til udendørs brug bør beslag være galvaniserede og beregnet til miljøet. Det er ikke kun et spørgsmål om holdbarhed, men også om at gevindet fortsat kan justeres og efterspændes efter år med vejr.

Nedenfor er en praktisk sammenligning, der ofte giver mening i planlægningen:

  • Beslag eller gevindstang
    • Typisk anvendelse: vertikale stolper
    • Stivhed i samling: God, men kan give mere mærkbart slør ved sidekræfter
    • Justerbare løsninger: Findes, men ofte i lettere udførelser
    • Montage og opstramning: Nemmere at håndtere, mindre moment
    • Når det giver mening: Lav last, korte spænd, få sidekræfter
  • Større skruehoved
    • Typisk anvendelse: Horisontalt tømmer. Byggeri på en rem.
    • Stivhed i samling: Meget god, ofte “fast” fornemmelse i konstruktionen
    • Justerbare løsninger: Findes bredt, ofte mere robuste. Boltes til jordskruen.
    • Montage og opstramning: Kræver typisk lidt mere moment og fokus på korrekt opstramning
    • Når det giver mening: Højere last, længere spænd, mere vind og bevægelse

Beslag til lodrette stolper kontra beslag til rem

Et almindeligt sted at gå galt er at vælge “det, der passer i gevindet” uden at matche beslagtypen til trædelen. Stolper har brug for fastholdelse mod sideværts bevægelse, mens bjælker og strøer ofte har brug for en flade eller en gaffel, der fordeler trykket og gør det let at skrue træet fast.

Beslag med mulighed for gennemgående bolte giver mere stivhed til lodrette stolper.

Beslag til liggende tømmer er mere et spørgsmål om dimensioner på beslag og tømmer.

Montering direkte på skruehoved er både økonomisk og praktisk. Man kan også bruge murpap mellem de to inden montering.

Hvis du monterer en stolpe på en flad topplade uden behørig fastgørelse, så kan stolpen lettere vride sig, medmindre du bygger en meget stiv ramme med diagonalafstivning. Omvendt kan et U-beslag være upraktisk under en bjælke, hvis du ikke kan få korrekt anlæg og adgang til skruer/bolte.

Det betaler sig at tænke i lastvej: hvordan kommer vægt, vind og bevægelse ned i jorden, og hvilke kræfter rammer beslaget?

Montage i praksis: fra jordskrue til færdig fastgørelse

God montage handler om tre ting: vater, opstramning og ensartethed. Når jordskruen er sat, er der stadig et par trin, der afgør, om konstruktionen føles stabil, og om efterjustering bliver nem.

En typisk arbejdsgang ser sådan ud:

  1. Kontrollér at alle jordskruer står i korrekt placering og nogenlunde samme højde.
  2. Montér beslag i gevindet og spænd let op, så du stadig kan justere sidevejs.
  3. Sæt den første bærende bjælke eller den første stolpe på og ret den ind efter snor eller laser.
  4. Justér højden i stolpenved tilskæring og ønsket kote.
  5. Spænd møtrikker/kontramøtrikker til, så justeringen låses.
  6. Fastgør træ til beslaget med egnede skruer eller bolte, og hold ens afstand til kanter.
  7. Gentag for de næste punkter, og kontrollér løbende diagonalmål og planhed.
  8. Efterspænd, når hele rammen er samlet.

Små fejl der giver slør, knirken og skæve linjer

Mange problemer opstår ikke fordi jordskruen er “forkert”, men fordi detaljerne i beslaget er overset. Et beslag skal gerne sidde på tømmerets svage side i forhold til belastningen.

Typiske årsager er:

  • Fundaments punkter er ikke målt ud på forhånd.
  • For stort spænd.
  • Manglende tilspænding.
  • Undladt at bruge bræddebolte.
  • Træ, der ikke har fuldt anlæg i beslaget.
  • Beslagbredde, der ikke matcher stolpe- eller bjælkedimension, så du tvinger træet på plads.
  • Manglende kontrol af diagonaler, så rammen “trækker” og giver spændinger i samlingerne.

Planlægning: hvor mange beslag eller skruehoveder skal du bruge?

Forbrug afhænger af spænd, dimensioner og last. Til terrasser planlægges der ofte med en jordskrue pr. punkt, hvor en bærende bjælke har brug for understøtning, og så vælges beslag efter, om du arbejder med stolper eller direkte bjælkeunderstøtning.

Hos JORDSKRUETEKNIK.DK er det normalt at få vejledende hjælp til valg af jordskrue, længde og beslagtype, og mange vælger også at leje montageværktøj, så installationen bliver ensartet og hurtig. Hvis du henter lokalt i Østjylland eller får sendt direkte, gør det planlægningen enklere, når du kan samle jordskruer, værktøj og relevante beslag i én bestilling.

Et hurtigt tjek før du bestiller

Tjek altid, om du bygger med stolper eller bærende bjælker direkte på fundamentpunkterne, og om du har brug for justering i højden. Kig også på adgang til værktøj: kan du komme til at spænde møtrikker og fastgøre træ, når alt står tæt?

Når de tre ting er afklaret, bliver valget af løsning til jordskruer typisk ligetil, og resultatet bliver en konstruktion, der står stabilt, kan justeres præcist og holder i mange år udendørs.