Cement sætter et tungt aftryk i byggeriets klimaregnskab. Når fundamentet i et projekt kan løses uden cement, rykker man markant på CO2-kurven. Her er stålskruer et effektivt greb: de erstatter enorme mængder beton med få, stærke og genanvendelige skrueelementer i galvaniseret stål. Samtidig går det hurtigere, kræver langt færre transporter og kan ofte udføres uden at flytte jord. Resultatet er et fundament med både lavere CO2 og højere fleksibilitet.

Hvor kommer besparelsen fra?

CO2-forskellen mellem skruefundamenter og beton handler især om materialer og proces. Beton er energitungt på grund af cementen. Stål har også et klimaaftryk, men mængden pr. bæreevne er lav, og stålet kan genanvendes i et lukket kredsløb.

  • Materialevalg: Stålskruer i konstruktionsstål produceres og varmgalvaniseres efter anerkendte standarder som EN 10025 og ISO 1461. Selve ståldelen optager langt færre kilo end den mængde beton, man typisk skal støbe for samme bæreevne.
  • Cementen undgås: Hver ton cement udleder i størrelsesordenen 600 til 900 kg CO2. Når cementen udgår, falder fundamentets samlede klimaaftryk drastisk.
  • Installation uden gravning: Ingen forskalling, ingen udgravning, ingen hærdeperiode. Færre transporter, færre maskintimer og meget mindre brændstofforbrug.
  • Genbrug og recirkulation: Skruer kan skrues op igen og bruges på ny. Hvis de ikke genbruges direkte, smeltes de om og indgår i nye stålemner.

En ekstra fordel er galvaniseringen. Den har en miljøomkostning, men den betaler sig tilbage i levetid. Et skruefundament, der holder 50 til 100 år, kan i praksis konkurrere med beton på holdbarhed og samtidig være lettere at demontere, flytte eller ændre.

Installation: når logistik bliver et klimaværktøj

På en typisk byggeplads er logistikken en CO2-driver. Beton kræver mange leverancer og meget tid. Skruefundamenter skærer dybt i den del af regnestykket.

  • Mindre materiel: Et hold på 1 til 2 montører med elektrisk eller hydraulisk montageværktøj kan sætte et helt fundament på én dag.
  • Færre lastbiler: Ingen betonbiler, ingen vandvogne, ingen bortskaffelse af overskudsjord eller betonrester.
  • Kortere byggetid: Typisk 50 til 70 procent hurtigere grundarbejde sammenlignet med betonfundering. Mindre tid på pladsen betyder mindre brændstof og mindre støj og støv.

For naboer og natur er det også en gevinst. Den jord, der ikke graves op, skal ikke flyttes. Der er ingen risiko for udvaskning fra våd beton, ingen støbeslam og ingen hærdeproces, der kan gå galt i kuldeperioder eller kræver opvarmning samt kemi.

Holdbarhed, korrosion og cirkularitet

Levetid er afgørende for et reelt grønt valg. Et produkt, der holder længe, har i sagens natur lavere udledning pr. leveår.

  • Galvanisering efter ISO 1461 sikrer høj korrosionsbeskyttelse. Under normale forhold er en holdbarhed på 50 til 100 år realistisk.
  • Design for adskillelse: Skruer kan demonteres. Enten flyttes de til et nyt projekt, eller også går de tilbage i stålstrømmen som skrot med høj genvindingsprocent.
  • Ingen restaffald i jorden: Ved nedtagning efterlades ikke en klods beton under terræn. Man skruer blot op og lukker punktet.

Der er miljøer, hvor ekstra beskyttelse er klogt. I aggressiv jord eller ved salt miljøbelastning kan man vælge særlige overflader, offeranoder eller større godstykkelse. Det styrer man i projekteringen, så performance og levetid forbliver solid.

Hvad siger tallene?

EPD’er og cases fra producenter og entreprenører viser igen og igen store reduktioner ved at skifte fra beton til skruer. Besparelsen varierer naturligt efter projektets størrelse og geoteknik, men tendensen er klar: store CO2-gevinster på fundamentdelen.

Eksempel med et 9 x 15 meter byggeri, sammenlignet på tværs af to fundamenttyper.

Traditionelt betonfundament har en estimeret CO2-udledning på 8.144 kg, hvilket er referencepunktet med procent besparelse. Ved at anvende skruefundamenter med 24 skruer reduceres CO2-udledningen til 1.190 kg, hvilket svarer til en relativ besparelse på 85,4 procent.

I danske projekter, der skifter til skruefundamenter, ligger besparelser typisk i intervallet 70 til 90 procent på fundamentets CO2-udledning. Det er et skarpere snit end de fleste andre materialeskift i et byggeprojekt kan levere.

Livscyklus i korte træk

Når hele livscyklussen gennemgås, får skruefundamenter en stærk miljøprofil:

  • Produktion: Lavere indlejret CO2 end beton, fordi cementen er fjernet fra ligningen. Andelen fra stålproduktion kan i øvrigt reduceres yderligere med genbrugsstål.
  • Transport: Kompakte pallevarer med høj bæreevne pr. kilo. Færre lastbilkilometer per byggeri.
  • Montage: Ingen udgravning, hurtig installation, el- eller hydraulisk værktøj. Lavt brændstofforbrug.
  • Drift: Ingen hærde- og beskyttelseskrav. Stabilt, justerbart og tørt fundament.
  • Nedtagning: Kan udskrues og genbruges. Materialet kan recirkuleres 100 procent.

Det hele summerer til et fundament, der både i CO2 og i ressourceforbrug trækker i den rigtige retning.

Praktiske gevinster ud over CO2

Selv om klimaregnskabet er den store driver, følger der andre fordele med i daglig drift:

  • Økonomi: Kortere bygge- og ventetid reducerer lønomkostninger og tidsplanens usikkerhed.
  • Kvalitet: Ingen risiko for forkert vand-cement-forhold, frostskader i støbtelementer eller sætningsrevner i bundplader forårsaget af dårlig udførelse.
  • Fleksibilitet: Justerbare beslag og modulopbygning gør det nemt at tilpasse ujævne terræner eller renoveringsopgaver.
  • Myndighedsforhold: Mindre jordarbejde og mindre påvirkning af omgivelserne kan gøre dialogen med myndigheder lettere på visse projektklasser.

Hvor skruer giver maksimal effekt

Selv tunge opgaver kan bære på skruer, men der findes scenarier, hvor gevinsten er ekstra tydelig:

  • Midlertidige konstruktioner, moduler og pavilloner
  • Solcelleanlæg, gangbroer, terrasser og boardwalks
  • Sommerhuse, småhuse, anneks og tilbygninger
  • Følsomme naturområder, vådområder og kulturarvsmiljøer
  • Renoveringer, hvor beton ikke må eller kan brydes op

I områder med meget hård jord, større sten eller fjeld kan forboring være nødvendig. Ved meget høje punktlaster dimensionerer man med større eller flere skruer. Begge dele kan håndteres i projekteringen, så designet opfylder geotekniske krav uden at forspilde CO2-gevinsten.

Sammenligning på nøgleparametre

Skruefundamenter er fremstillet af varmgalvaniseret stål med en høj genanvendelsesgrad, mens betonfundamenter består af cement, sand, sten og armering. I produktionen af skruefundamenter anvendes der ingen cement, og der bruges ofte delvist genbrugsstål, hvorimod betonfundamenter kræver cementproduktion, som medfører høje CO2-udledninger.

Installationen af skruefundamenter er hurtig, kræver ingen gravning og foretages med små maskiner. Betonfundamenter kræver derimod udgravning, forskalling, støbning og en hærdeperiode. Transporten af skruefundamenter er mere effektiv, da de pakkes kompakt og kræver færre kørsler, mens betonfundamenter ofte kræver mange lastbilkørsler.

Når det gælder jordpåvirkning, forstyrrer skruefundamenter jorden minimalt og skaber ikke støbeslam, mens betonfundamenter medfører betydelig jordhåndtering og risiko for forurening. Skruefundamenter kan desuden skrues op og genbruges efter endt brug, hvor betonfundamenter ofte efterlades eller nedknuses. Begge løsninger har en levetid på 50 til 100 år, for skruefundamenter forudsat korrekt korrosionsbeskyttelse.

Den sidste linje er vigtig. Når holdbarheden matcher, står klimafordelen tilbage som den afgørende forskel.

Standarder og dokumentation

En grøn løsning skal også være teknisk og regulatorisk i orden. Skruefundamenter fra etablerede leverandører leveres i CE-mærket stål og produceres efter gældende normer for materiale og svejsning. Varmgalvanisering udføres efter ISO 1461. Dokumentation i form af dataark, styrkeberegninger og EPD-referencer gør det muligt at indarbejde løsningen i en LCA.

Sådan kan du dokumentere CO2-besparelser i et projekt:

  1. Kortlæg fundamentets funktionskrav og punktlaster
  2. Udvælg skruetyper og længder, samt beslag
  3. Indhent EPD-data og producentdata for skruerne
  4. Opstil et baseline-scenarie med beton i samme bæreevne
  5. Beregn indlejret CO2 for begge scenarier og installationens energi
  6. Indarbejd transport og potentielt genbrug i slutningen af levetiden

Ved udbud og rådgivning kan du supplere med montageplan, tidsplan og logistikoversigt, der viser besparelser i brændstof og kørsler.

JORDSKRUETEKNIK.DK: fra idé til installeret fundament

Som dansk grossist og forhandler arbejder JORDSKRUETEKNIK.DK for at gøre skrueløsningen simpel for både private og professionelle. Fokus er robusthed, justerbarhed og hurtig adgang til varer og viden.

  • Produkter: Galvaniserede skruefundamenter i konstruktionsstål, lagerført i Østjylland
  • Standarder: Materialer efter EN 10025, korrosionsbeskyttelse efter ISO 1461
  • Rådgivning: Hjælp til valg af skrue og længde, samt vejledende beregning af forbrug
  • Logistik: Daglig forsendelse i hele Danmark og fleksibel afhentning i Ebeltoft, Grenå og Hobro
  • Montage: Udlejning af elektrisk montageværktøj og slagnøgler, så arbejdet kan udføres effektivt
  • Tilbehør: Justerbare beslag og løsninger der favner skæve højder og uens underlag

Det gør en stor forskel for CO2-regnskabet, at løsningen kan udføres hurtigt, uden gravearbejde og uden hærdepauser. Når alt er tilgængeligt fra samme leverandør, mindskes risikoen for omprojektering, transportspild og fejlindkøb.

Designvalg der fastholder CO2-gevinsten

Nogle enkle greb i projekteringen sørger for, at gevinsten ikke ædes op undervejs:

  • Dimensioner efter faktiske punktlaster i stedet for at overdimensionere pr. automatik
  • Udnyt justerbare beslag til at minimere ekstra stålelementer over terræn
  • Planlæg borering og prøvebelastning tidligt, så skruetype og længde tilpasses den faktiske jord
  • Vælg standardlængder, hvor det er muligt, for at reducere spild
  • Optimer logistikken: saml leverancer, og brug elværktøj på stedet

I kystnære eller særligt aggressive miljøer kan en ekstra sikkerhedsmargin i korrosionsbeskyttelsen være fornuftig. Det koster lidt i materialer, men bevæger ikke løsningen ud af sin grønne profil.

Hvad med tunge bygninger?

Skruefundamenter kan bære betydelige laster. Ved meget tunge konstruktioner bruger man flere skruer, længere skruer eller større diametre. Det øger stålmængden, men erstatter stadig den store cementmængde og den omfattende udgravning, der følger med beton. I visse projekter kan en kombination af skruer og punktfundamenter i andre materialer være det bedste kompromis. Rådgivning og tidlige geotekniske data er nøglen.

Eksempler der gør det konkret

I nordiske og danske projekter ser vi mange anvendelser, hvor skruer både har givet høj driftssikkerhed og store CO2-besparelser:

  • Hoteller og feriebyggeri i følsomme naturområder, hvor fauna og hydrologi skulle bevares
  • Midlertidige kupler, scener og paviljoner, hvor konstruktionen skulle kunne demonteres uden spor
  • Broer, gangstier og solparker, hvor hurtig montage og minimal jordforstyrrelse var afgørende

Her fremhæves ofte 70 til 90 procent reduktion for fundamentdelen, plus markant færre lastbilkørsler. Kunder fremhæver også de praktiske fordele: mindre støv og støj, kortere byggeperiode og lavere risiko i vinterhalvåret.

Bæredygtighed i skala

Den globale betonindustri står for en stor del af verdens CO2-udledning. Når flere projekter vælger skruer, falder materialeforbruget og udledningen per bygning. I modulbyggeri og gentagne projektserier accelererer effekten, fordi logistik og dimensionering kan standardiseres, og montageteams bliver hurtigere. Skruer egner sig særligt godt til netop den type industrialiseret byggeproces.

En lille, men ofte overset fordel, er at man kan projektere med uændret jordstruktur. Bevarer man det naturlige dræn, mindskes risiko for senere sætninger, opfugtning og uventede driftsproblemer. Et stabilt fundament er ikke kun en teknisk gevinst. Det er også en indirekte klimaeffekt, fordi det reducerer behovet for reparationer og ekstra materialer på sigt.

Tjekliste til dit næste projekt

  • Har du et CO2-budget for fundamentdelen, og er det afstemt med projektets krav
  • Kan gravning undgås ved at vælge punktfundamenter med skruer
  • Er der behov for prøvebelastning eller forboring i den konkrete jord
  • Hvilke beslag sikrer enkel højdejustering og minimalt materialeforbrug
  • Er montage planlagt med udlejet elværktøj for lavere udledning på pladsen
  • Hvordan dokumenterer du besparelsen med EPD-data og en enkel LCA-sammenligning
  • Hvad er planen for demontering og genbrug, hvis projektet er midlertidigt

JORDSKRUETEKNIK.DK hjælper med beregning af forbrug som vejledning, valg af skruetype og længde, og stiller både dokumentation og montageværktøj til rådighed. Når fundamentet bliver lettere, går det hele lettere. Og klimaet kvitterer med et mærkbart lavere tal i projektets CO2-regnskab.